Baggrundstekst om plantesorter

Planternes styrke og svagheder

Vi opfordres i disse tider til at spise mere grønt og mindre kød. På sigt vil planterne derfor skulle udgøre en endnu større del af vores kost. Men hvordan fungerer sådan nogle planter egentlig?

Planternes generelle opbygning

En plante er opbygget af en stængel, blade og rødder. Rødderne bruges til at optage vand og næringsstoffer såsom fosfor (P), nitrogen (N) og kalium (K). Derudover bruger planten rødderne til at stå fast med. Der findes mange forskellige slags rødder bl.a. pælerod og trævlerod.

Hver rodtype har en særlig funktion og effekt for planten. Rodtypen afhænger derfor af typen af plante samt hvilket miljø, som planten lever i.

Stænglen bruges bl.a. til at transportere stoffer rundt i planten og holde den oprejst. Det er desuden fra stænglen, at bladene vokser ud.

Bladene har mange funktioner hos planten. En af de vigtigste opgaver for bladene er fotosyntesen, som sker i bladenes grønkorn.

Til fotosyntesen skal planten bruge CO2, vand og sollys. Planterne kan derfor ikke overleve steder, hvor der ikke er sollys.

For at dyrke planter succesfuldt skal man være opmærksom på deres behov for nærringsstoffer, vand og sollys.

Kvælstof-fiksering

Nogle af de planter, som vi opfordres til at spise flere af, er bælgplanter. De har bl.a. et højt proteinindhold, som vi har brug for, da vi normalt får det meste af vores protein fra kød. Bælgplanter er på mange måder virkelige seje. De kan fx lave kvælstof-fiksering med hjælp fra bl.a. bakterierne af slægten Rhizobium. De sidder oftest i rodknolde på rødderne i jorden.

Kvælstoffiksering er en proces, hvor kvælstof (N2) fikseres (dvs. tages) fra luften af bakterierne og bliver omdannet til ammoniak (NH3). Det er en stor fordel for bælgplanterne, der nu kan anvende ammoniak til andre vigtige processer. For bakteriernes arbejde giver planten dem bl.a. glukose fra fotosyntesen og ilt i bundet form. Bakterierne og bælgplanterne lever derfor i symbiose med hinanden.

Planter, der er i stand til at lave kvælstoffiksering, kræver derfor væsentlig mindre gødning end andre planter, fordi de har nemmere ved at anvende det frie kvælstof, som er i atmosfæren.

Beskrivelse af sorterne anvendt i dyrkningsundersøgelserne

I det følgende kan du orientere dig om de forskellige sorters egenskaber og dyrkningsforhold.

Billede af hestebønner plante

Hestebønner

Hvornår de dyrkes på året og i hvor lang tid

Forårssorterne (Tiffany og Fuego) sås i midten af april, og de dyrkes i 4-5 måneder. De sås tidligt, da de er tørkefølsomme, så de kan være vanskelig at dyrke i de varme og solrige sommermåneder.

Vintersorterne sås i start oktober, og de dyrkes i 10-11 måneder. En stor fordel ved vintersorterne er deres kuldetolerance, som gør det muligt at anvende markerne en større del af året. Det tager dog længere tid at dyrke vintersorterne pga. de lavere temperaturer.

De hurtige fakta

Proteinindhold:     27-32 %

Sælges som:          Både dyrefoder og humant konsum

Anvendes:             Tørrede, friske eller som mel

Bælgplante:          De er kvælstoffikserende

Udfordringer, fordele og særlige forhold

Antinæringsstoffer, sås som vicin, convicin og tannin. Det kan give frøene en bitter smag.

Det kan være en fordel at lave sammendyrkning mellem hestebønner og korn (hvede & byg) på markerne. Både for at nedsætte angreb af bedebladlus og for at forbedre udbyttet af høsten.

Der skal gå min. 4 år mellem dyrkning af hestebønner på samme mark, et såkaldt sædskifte.

Potentielle skadevoldere under dyrkning og efter høst

• Chokoladeplet (meget tabsgivende)
• Bedebladlus (meget tabsgivende - særligt i tørre og varme år)
• Hestebønnebille (invasiv art)
• Fugle
• Ukrudt: gåsefod, rodukrudt og tidsler

Ærter

Hvornår de dyrkes på året og i hvor lang tid

Ærtesorter kan sås tidligt i april, da de er kuldetolerante. De dyrkes i ca. 4 måneder og høstes typisk i august.

De hurtige fakta

Proteinindhold:      18-36 %

Sælges som:            Både dyrefoder og humant konsum

Anvendes:               Friske og som fødevareingrediens f.eks. Naturli’

Bælgplante:             De er kvælstoffikserende

Udfordringer, fordele og særlige forhold

De fleste ærtesorter har ikke antinæringsstoffer i frøene, hvilket er en stor fordel, da de ikke behøver at blive forarbejdet (behandlet) inden anvendelse.

Ærter fungerer godt i sædskifte med korn, der fremmer ukrudtsbekæmpelsen og kan bryde sygdomscyklusser på markerne.

Ærter er tørkefølsomme, hvilket gør dem sårbare ved dyrkning i de varme og solrige sommermåneder. Det er derfor en udfordring, hvis man dyrker ærteplanter for sent på året.

Potentielle skadevoldere under dyrkning og efter høst

• Grå- og ærteskimmel (svampesygdom)
• Bladlus eller ærteviklere (største skadevoldere)
• Kan muligvis forhindres ved tidlig såning
• Ærterodråd
• Tørke
  • Tidlig såning af planterne kan nedsætte skader fra varmt vejr og tørkestress (især på sandjord). Alternativt kan kunstvanding i blomstringsperiode være et redskab.
• Fugle

Lupin

Hvornår de dyrkes på året og i hvor lang tid

Lupiner kan sås fra start april til start maj, og de dyrkes i 6-7 måneder. De høstes typisk i slut august til midt september.

De hurtige fakta

Proteinindhold:      30-39 %

Sælges som:           Dyrefoder primært, dog stigende efterspørgsel til humant konsum

Anvendes:              Forarbejdet fødevarer (proteinpulver), yoghurt, mælk mm. og prydværdi

Bælgplante:           De er kvælstoffikserende

Udfordringer, fordele og særlige forhold

Lupiner har en god tilpasningsevne til barske forhold, hvilket gør den særligt eget til dyrkning i et omskifteligt klima, som fx Danmark.

Lupiner fungerer godt i sædskifte med korn, der fremmer ukrudtsbekæmpelsen. Det anbefales at holde 2 års pause mellem dyrkning af lupiner og andre bælgplanter på samme jordstykke.

Lupiners blomster er ofte meget farverige, hvilket gør dem eftertragtet som pynteblomster i haven eller hjemmet.

Potentielle skadevoldere under dyrkning og efter høst

• Gråskimmel (svampesygdom)
  • Kommer typisk under meget fugtige forhold og medfører et betydeligt tab i høst.
• Hare
• Fugle
• Bladlus (kan reduceres ved tidlig såning)
• Ukrudt

Quinoa

Hvornår de dyrkes på året og i hvor lang tid

Quinoa sås i det sene forår, og de dyrkes i 4-5 måneder. De høstes i midt august til midt september.

De hurtige fakta

Proteinindhold:          14-18 %

Sælges som:               Humant konsum

Anvendes:                   Som forarbejde kerner

Ikke en bælgplante:   Kan ikke kvælstoffiksere

Udfordringer, fordele og særlige forhold

Quinoa indeholder antinæringsstoffet, saponin, der gør dem ubehagelige at spise uden først at blive behandlet. Saponinerne sidder i skallerne, der hos de bitre sorter skal fjernes, før frøene vaskes.

Quinoa er glutenfri og har et højt indhold af alle de essentielle aminosyrer, hvilket gør dem til en attraktiv fødevare i kosten.

Quinoa bør indgå i sædskifte med andre plantetyper for at forhindre jordbårne sygdomme.

De fleste quinoasorter kræver et højt kvælstofniveau, 80-120 kg N/ha. De reagerer desuden positivt på høje koncentrationer af kvælstof ift. andre plantesorter.

Quinoa er særligt interessant i en klimamæssig sammenhæng, da de er meget tørketolerante og derfor egner sig godt til dyrkning i meget solrige og varme områder.

Potentielle skadevoldere under dyrkning og efter høst

• Skimmel (svampesygdom)
• Bladlus
• Ukrudt: hvidmelet gåsefod & snerlepileurt
• Amarant

Hvornår de dyrkes på året og i hvor lang tid

Amarant sås tidligt i foråret, når der ingen frost er mere. De dyrkes i 5-6 måneder og høstes først i midt oktober, da frøene modnes sent.

De hurtige fakta

Proteinindhold:       14-18 %

Sælges som:            Produceres ikke kommercielt endnu. Kun et nichemarked til konsum.

Anvendes:               Både som korn og bladgrønt

Udfordringer, fordele og særlige forhold

Amaranter indeholder antinæringsstoffet, saponin, der gør dem ubehagelige at spise uden først at blive behandlet. Frøene og de anvendelige dele af planten skal tørres hurtigst muligt efter høst og behandling.

Amaranter er kuldefølsomme og tåler ikke frost! Til gengæld er de særdeles tørketolerante og egner sig godt til dyrkning i meget solrige og varme områder.

Amaranter er glutenfri, og de er tidligere dyrket i verdenen som en proteinrig afgrøde. Anvendelsen af den er derfor ikke ukendt.

Amaranter bør indgå i sædskifte med andre plantetype for at forhindre jordbårne sygdomme.

De fleste amarantsorter kræver et højt kvælstofniveau, 90 kg N/ha. De reagerer desuden positivt på moderate koncentrationer af kvælstof i forhold til andre plantesorter.

Potentielle skadevoldere under dyrkning og efter høst

Ingen væsentlige skadevoldere er registeret ved dyrkning af amaranter endnu

Kilder

Protein2food https://www.protein2food.eu/crop-leaflets/
Seedcom.dk
Nordic Sed
Quinoa Quality
DLF – seeds & science