Projective mapping - Kortlægning

Lærervejledning

Projective mapping, også kaldet kortlægning, er en af de metoder, der er udviklet til hurtigere at kunne bedømme nye fødevarer. Overordnet er metoden baseret på at beskrive forskelle og ligheder mellem fødevarers smage, udseende (farve), aroma (duft) og tekstur (mundfølelse).

Kortlægning er et redskab, som bruges til at udvikle nye produkter med en bestemt smagsprofil eller til at undersøge, hvilke sensoriske parametre der er fremtrædende. Metoden giver virksomheder en mulighed for hurtigt at finde ud af, hvad der skal justeres i nyudviklede produkter. På den måde kan de komme videre i udviklingsprocessen og få produkterne på markedet. Samtidig giver metoden mulighed for at teste nye produkter i “naturlige omgivelser”, hvor produkterne normalt spises og involvere forbrugerne allerede i udviklingsprocessen.

Eleverne skal i øvelsen lære at vurdere og sammenligne fødevarer i forhold til hinanden ved at bruge kortlægning. Samtidig skal de opbygge et ordforråd indenfor sensoriske parametre, som er fremtrædende og vigtige for netop den fødevare. Derudover skal de få et indblik i, hvordan virksomheder tester nye produkter.

Til øvelsen er der udarbejdet to øvelsesvejledninger, som kan laves uafhængigt af hinanden. Det gælder for begge øvelsesvejledninger, at eleverne skal beskrive forskelle og ligheder mellem fødevarer. I øvelsesvejledning 1 skal eleverne smage og beskrive seks forskellige mælke- og plantebaseret drikke. I øvelsesvejledning 2 kan I selv vælge en fødevaretype, som eleverne skal smage og beskrive. Vi anbefaler, at I tester min. 4 forskellige fødevarer pr. Kortlægning.

       

Tidsplan

Tidsrammen for øvelsen er sat til 60 minutter uden forberedelse. Hvis I ikke har lavet de tidligere undersøgelser i Grøn velsmag, er tidsrammen for øvelsen 90 minutter, da eleverne skal have opbygget et ordforråd for at kunne lave øvelsen.

       

Metode beskrivelse

Alle elever skal finde materialerne frem, så øvelsen kan begynde. Eleverne smager på ét produkt af gangen, hvorefter de skriver tre ord, som de mener karakteriserer fødevarens smag, duft, tekstur og mundfornemmelse, på en post-it. Derefter placerer de post-it'en indenfor det afgrænsede område, så produkter, der ligner hinanden, placeres tæt på hinanden, og produkter der er forskellige, placeres langt fra hinanden. Det er vigtigt, at man mellem hver smagsprøve tager en tår vand, så smagssanserne bliver renset. Efter eleverne har smagt på alle smagsprøverne, skal de lave en x-akse og y-akse på A4-papiret med de ord, som de har beskrevet smagsprøverne med. Det gør de ved at kigge på ordene, som de har skrevet ned på post-it'ene og finder modsætninger, f.eks. hård og melet eller sur og sød.

 

Vi anbefaler, at du viser denne video til eleverne inden, I går i gang med øvelsen. Videoen forklarer metoden for kortlægning visuelt: https://www.youtube.com/watch?v=mxciPXTz_hk

Eleverne skal bruge disse ting:

Eleverne har beskrevet de fem smagsprøver:

Eleverne har lavet akser:

Undersøgelse - Mælke- og plantebaseret drikke

Eleverne skal i denne undersøgelse beskrive forskelle og ligheder mellem seks forskellige mælke- og plantebaserede drikke ved brug af projective mapping, også kaldet kortlægning. Se metodebeskrivelsen for at forstå metoden til kortlægning.

      

Materialer
  • Undersøgelsen kræver seks forskellige smagsprøver. Vi anbefaler, at eleverne smager tre plantebaseret drikke, en laktosefrimælk og to animalske mælkeprodukter. Se listen nedenfor for inspiration:
    • 1 L Soya drik
    • 1 L Ris drik
    • 1 L Havre drik
    • 1 L Laktosefri mælk
    • 1 L Sødmælk
    • 1 L Minimælk eller skummetmælk
  • 6 shots glas pr. elev
  • 1 glas vand til hver elev
  • 6 Post-it pr. elev
  • 1 A4-papir til hver elev

           

Forberedelse

Forberedelserne til undersøgelsen kan gøres i klassen med hjælp fra eleverne, men inden da skal følgende gøres:

  • Du skal beslutte, hvilke prøver der udgør A, B, C, D og E.
  • Hælde prøverne over i en beholder, så eleverne ikke kan se etiketten.

 

Eleverne kan hjælpe med følgende:

  • Markér A, B, C, D og E på shotsglassene.
  • Hæld de fem prøver op i shotsglassene.
  • Del øvelsesvejledning, prøver og 1 glas vand ud til eleverne.

         

Undersøgelse - Selvvalgt

Eleverne skal i øvelsen beskrive forskelle og ligheder på fem forskellige fødevarer ved brug af Projective mapping, også kaldet kortlægning. Fødevaren kan f.eks. være fem forskellige slags vingummier, krydderurter, æbler eller chokolade. Se metodebeskrivelsen for at forstå metoden til kortlægning.

        

Materialer
  • Øvelsen kræver seks forskellige smagsprøver. Du bestemmer selv, hvad eleverne skal smage på.
  • 6 shots glas pr. elev
  • 1 glas vand til hver elev
  • 6 Post-it pr. elev
  • 1 A4-papir til hver elev

       

Forberedelse

Forberedelserne til undersøgelsen kan gøres i klassen ved hjælp fra eleverne, men inden da skal følgende gøres:

  • Du skal beslutte, hvilke prøver der udgør A, B, C, D og E.
  • Hælde prøverne over i en beholder, så eleverne ikke kan se etiketten.

 

Eleverne kan hjælpe med følgende:

  • Markér A, B, C, D og E på shotsglassene.
  • Hæld de fem prøver op i shotsglassene.
  • Del øvelsesvejledning, prøver og 1 glas vand ud til eleverne.

        

Opsamling

Individuelt - Arbejdsspørgsmål

Når eleverne har smagt og vurderet smagsprøverene, skal de svare på fem arbejdsspørgsmål individuelt. Arbejdsspørgsmålene er udarbejdet efter, at eleverne skal reflektere over deres svar, og de fremgår i øvelsesvejledningen.

  • Var der noget i kortlægningen, som overraskede dig? Hvis ja, hvad og hvorfor?
  • Var det svært at placere smagsprøverne i forhold til hinanden? Hvorfor?
  • Hvorfor har du valgt netop de ord til dine akser?
  • Hvilken smagsprøve kunne du bedst lide og hvorfor?
  • Hvilken smagsprøve kunne du mindst lide og hvorfor?

       

I plenum

Efter eleverne har svaret på de individuelle arbejdsspørgsmål, sætter de sig i grupper af 3-4 og snakker om nedstående spørgsmål. Du skriver spørgsmålene på tavlen og tager efterfølgende en fællessnak med klassen om spørgsmålene.

  • Hvordan har I placeret prøverne? Er de forskellige fra hinanden? 
  • Hvilke ord har I brugt på akserne? Er de forskellige fra hinanden? 
  • Hvad synes I fungerede godt og dårligt ved kortlægningsmetoden? 
  • Hvad kan man bruge kortlægningsmetoden til i daglig dagen?