Måltidskassen - lærervejledning
Måltidskassen - en innovationsproces er tænkt som en innovativ tilgang til at lade eleverne arbejde med udvikling af måltider, som i sidste ende skal imødekomme et behov hos en nærmere defineret målgruppe. Der er fastlagt en overordnet ramme og et forslag til en progression. Det efterlader samtidig plads til, at det er elevernes egne ideer og løsningsforslag, der kommer i spil i udviklingen af en løsning på udfordringen med at designe et nyt måltid.
Formål
At introducere en innovationsmetode som kan fungere indenfor en relativt snæver tidsramme og stadig nå frem til et produkt, hvor flere kompetencer indenfor innovationsfeltet er bragt i spil i processen. Her er fokus på at løse et problem, hvor eleverne tilegner sig den nødvendige faglige viden for at nå frem til en løsning, som kan fungere.
Mål
At eleverne når igennem alle fire faser af udviklingsprocessen, hvor de undervejs har deltaget aktivt i diskussion. Undervejs skal de prioritere mellem forskellige løsninger og opnå en viden om, hvilke handlemuligheder der er for at løse opgaven.
Succeskriterier
Eleverne aktivt bruger de metoder i innovationsprocessen som præsenteres.
Evaluering
En grupperefleksion over processen – overvejende formativ.
Metode
Innovative processer kan have mange former. I dette tilfælde er forløbet bygget over Double Diamond procesmodellen og med inspiration fra bogen Projektbaseret læring og innovation i en åben skole. Double Diamond er et procesværktøj til udvikling og innovation. Den er særlig egnet til at strukturere et undervisningsforløb i forhold til elevinddragelse i udvikling af løsninger på problemstillinger. Modellen består af fire hovedfaser: undersøg, definer, udvikl og præsenter. Hver enkelt fase har en række værktøjer, som passer til netop den fase. Du kan læse mere om Double Diamond modellen her.
- I undersøg-fasen finder eleverne ud af alt, hvad de generelt kan finde ud af om emnet; i dette tilfælde et måltids-benspænd. Der udforskes via internettet diverse kilder som dokumentarer eller via interviews med relevante mennesker.
- I definer-fasen tager eleverne indsigter med fra undersøg-fasen og finder ud af, hvad der præcis afgrænser emnet, og i dette tilfælde definerer deres måltids-benspænd.
- I udvikl-fasen er produktet blevet godkendt af læreren til at blive udviklet. Der skal udvikles ideer, som kan bruges til at præsentere, hvordan problemet kan løses - altså hvordan måltidet kan udformes.
- I præsenter-fasen skal produktet formidles og evalueres med henblik på at færdiggøre og eventuelt optimere produktet.
Under denne innovationsøvelse skal eleverne med udgangspunkt i modellen udvikle en madret til en måltidskasse, som skal leve op til at løse forskellige benspænd.
Forberedelse til eleverne
Lad eleverne undersøge, hvilke typer måltidskasser der findes på markedet, og hvad der kendetegner de forskellige måltidskasser.
Tidsplan
Tidsrammen for øvelsen er vurderet til 2 moduler (180 minutter) – og øvelsen kan både udvides og reduceres til at passe den aktuelle tidsramme, se eksempler nederst i vejledningen.
Metodebeskrivelse
Klassen opdeles i fem grupper. Hver gruppe får defineret et benspænd for deres måltid:
| Gruppe | Måltidsbenspænd |
| 1 | 100% plantebaseret |
| 2 | Laktosefrit måltid |
| 3 | Måltidet skal være billigst muligt (max 20 kr. pr. person) |
| 4 | Måltidet skal kunne tilberedes uden ovn og/eller komfur |
| 5 | En af børnene er ikke glad for fisk. I måltidet skal der indgå fisk, som er “kamufleret” |
Eleverne skal nu arbejde efter metoden En opgave – en deadline. Metoden skal sikre progression i elevernes designproces og danne en fremadskuende ramme for deres gruppearbejde
Igennem otte sessioner skal grupperne nu undersøge og udvikle et måltid. Hver session varer en bestemt antal minutter. Du kan selvfølgelig ændre tidsrammen efter din egen vurdering af elevernes behov.
Det er vigtigt, eleverne forstår, at øvelsen kræver, at foretager deres endelige valg, inden den enkelte session slutter. Dette kan de iøvrigt gøre uden at fejle, da der ikke er et enkelt facit på den opgave, der er stillet.
Opgave
Eleverne skal gruppevis undersøge, udvikle og præsentere en madret, som skal indgå i en samlet uge-måltidskasse til familien. Udviklingen af måltidskassen indeholder nogle benspænd, som madretterne skal afspejle, og som der skal reflekteres over. For at gøre opgaven mere nærværende for den enkelte, skal de selv beskrive de personaer i den familie, som repræsenterer deres særlige målgruppe.
Rammen er to voksne og to børn, som bor under samme tag. Hvor de bor, hvor gamle de er, hvor de voksne er vokset op, hvad de arbejder med, hvordan de går i skole og hvad de laver i deres fritid, er ikke defineret. Det kan dog have stor indflydelse på den kommende udviklingsproces. En meget fysisk aktiv familie vil måske have et større energibehov end andre familier.
Undersøg I - målgruppe og personaer - 15 minutter
Allerførst skal eleverne diskutere, hvem måltidet henvender sig til.
Tekst til elever:
En familie på to voksne og to hjemmeboende børn søger inspiration til at spise mere varieret. De prøver at finde nye aftensmåltider, som kan udvide de sædvanlige madretter i hverdagene. Derfor leder familien efter en måltidskasse, som kan gøre madlavningen mere spændende.
Definer jeres målgruppe familie ved at udfylde skemaet for personaerne.
Download personaskema her. Skemaet er taget fra bogen Projektbaseret læring og innovation i en åben skole.
Undersøg II: Måltidsspillet (45 minutter)
Eleverne skal spille måltidsspillet! Formålet med dette er at skabe en ramme til åben udvikling af nye måltider. Desuden introduceres eleverne for ord, der kan bruges senere i udviklingen af en måltidskasse.
En guide til måltidsspillet finder du her.
Mens eleverne spiller måltidsspillet, skal eleverne arbejde med følgende:
- Hvad er vigtigt for at kombinere et velsmagende måltid?
- Hvilke grundsmage er vigtige i et måltid?
- Hvordan kan et måltid sammensættes med høj umami-værdi?
Undersøg III - 15 minutter
Start med at undersøge hvad gruppens særlige måltids-benspænd indebærer.
Eleverne introduceres for mindmap. Mindmappet skal bruges til nedskrive tanker og ideer, som de får ved at undersøge benspændet. F.eks. ingredienser, allerede kendte retter, hvad koster de forskellige ingredienser, allergier mm.
Opsamling: Saml klassen i ‘feedbackgrupper’ som er to grupper samlet. Lad dem kort tale om, hvad de har fundet ud af.
Definer - 15 minutter
Eleverne samles i grupperne og skal nu kreere deres benspænds-måltid. En oplagt metode er, at de benytter kortene fra måltidsspillet til at komponere forskellige madretter, der kan bruges i måltidskassen.
Eleverne skal overveje følgende:
- Hvordan kan deres benspænd løses bedst?
- Hvordan kan de imødekomme hele familiens behov?
- Kræsenhed, allergi og intolerance, budget mm.
- Hvor lang tid skal familien bruge på at lave måltidet?
- Hvor mange ingredienser skal familien bruge til måltidet?
- Hvad er budgettet vurderet til for måltidet?
Opsamling: Grupperne parres to og to og hver gruppe opsummerer kort for den anden gruppe, hvad de har fundet ud af.
Udvikl – 10 minutter til intro + 15 minutter til øvelsen (25 minutter i alt)
I denne session skal eleverne udvikle og visualisere deres måltidsret på en plakat.
Intro til øvelsen - 10 minutter
Tal med eleverne i plenum:
- “Hvordan skriver man en god opskrift?” Skriv pointerne op på tavlen. Der skal blandt andet indgå ingredienser, hvilke tilberedninger der skal udføres først mm.
- “Hvad er der af fordele og ulemper ved doserede ingredienser?” Dette kunne for eksempel være: “korn og ris kan nemt doseres i mindre poser, men det er måske ikke så smart kun at pakke et halvt salathoved i en måltidskasse (på grund af chancen for muggen salat)”.
- Kom evt. ind på et emne som madspild: “Giver det mening at pakke en hel kylling, når opskriften kun bruger lårene?”, “Gør man opskriften nemmere, hvis man har vedlagt en færdigrørt dressing?”.
Udvikl – 15 minutter
Efter plenumdiskussionen samles eleverne i grupperne. De skal nu udforme et formidlingsprodukt, der omhandler deres måltidsløsning.
Eleverne skal her forholde sig til, hvilke fordele og ulemper der er ved at ingredienserne kommer færdigdoseret; fx hakket kød i forhold til et helt stykke kød.
Eleverne skal gerne overveje faktorer som lethed, madspild og holdbarhed af ingredienserne, der pakkes til benspænds-måltidet.
Præsenter - 5 minutter
Eleverne skal nu lave en poster-session. Bed eleverne vælge et gruppemedlem, som skal præsentere deres madret. De resterende elever skal nu fordele sig ved de andres plakater og lytte til deres præsentation.
Reflekter - 10 minutter
Eleverne samles nu igen i deres originale gruppe. Her skal de gengive to gode ting ved de andres præsentation, som kan bruges til en eventuel videreudvikling af deres egen madret.
Reflekterende hjælpespørgsmål:
- Hvad kan I bruge fra de andres præsentationer?
- Er der nogle af måltiderne, som I tænker er svære/lette at udvikle? Og hvorfor?
- Er der løsninger fra de andre grupper, som virkede overraskende? Hvorfor/hvorfor ikke?
Forslag til at udvide procesarbejdet med Måltidskassen
Undersøg-fasen
I undersøg-fasen skal eleverne gå ned i det lokale supermarked og undersøge, hvad der findes af fødevarer, som kan bruges i deres måltidsbespænd.
Definer-fasen
I definer-fasen skal eleverne handle ind til deres måltid. Eleverne får på den måde mulighed for at finde ud af om de købte ingredienser stemmer overens med budgettet.
Udvikl-fasen
I udvikl-fasen skal eleverne i køkkenet og lave måltidet. Eleverne får på den måde mulighed for at teste tidsrammen, opskrift, fremgangsmåde og velsmag af.
Ekstra spor
Hvilken indpakning skal måltidskassen leveres i?
- Hvad kan være fordele/ulemper ved at bruge hhv. plast, pap eller metal?
- Hvilken type ingredienser bør pakkes ind i hhv. plast, pap og metal?
- Hvilken type(r) emballage er brugbar til jeres ingredienser?
Efter diskussionen samles eleverne i grupperne, hvor de skal finde ud af, hvilken emballage ingredienserne til måltidet skal opbevares i.