Vertikal farming

Vertical farming – betyder kort sagt at du dyrker afgrøder indenfor i etager, ved brug af kunstigt lys. Det kan være salater, krydderurter og tomater. En stor fordel ved at dyrke planter oven på hinanden er at du kan få plads til ret mange uden at det fylder ret meget. I storbyer med meget lidt ledig plads, er det en måde, hvor man kan dyrke flere madvarer tæt på forbrugeren. Der findes også andre former for by-landbrug, populært kaldet Urban farming, hvor dyrkning af afgrøder også sker på flade tage, i parker og på altaner. 

Vertikal farming er en form for plantedyrkning som kan køre i ret stor skala, er meget kontrolleret og har masser af moderne teknologi involveret. 

planterne bliver sået uden jord, med rødderne nede i lukkede kasser, hvor der så bliver sprayet vand med gødning ud i kassen, så rødderne hele tiden er fugtige og kan optage næring. 

Der er kunstigt lys over kasserne, som står i etager, de fleste processer er computerstyrede. Ofte går medarbejderne rundt i beskyttelsesdragter inde i bygningerne med etagefarme: Det er for at sikre man ikke kommer til at bringe plantesygdomme eller skadedyr med ind. 

Fordele og udfordringer 

Bæredygtigt for miljøet - det lukkede system

Planter som dyrkes 100 procent afkoblet fra det åbne landskab er lettere at styre. Det gælder fx næringsstoffer, skadedyr, ukrudt, og vandforbrug. Der vil heller ikke være nitrat eller andre miljøfremmede stoffer som siver ned igennem jorden og som kan forurene grundvandet.  

Bæredygtigt klimaftryk - sollys er gratis 

Solens energi er afgørende for at planter kan vokse i naturen. Den største udfordring for klimaaftrykket på de planter der produceres indenfor i etager, er energibehovet for kunstigt lys.  

Sollys er gratis, kunstigt lys kræver elektricitet og den koster penge. Selv grønne energiformer, som solceller og vindenergi koster penge at købe. Den pris der bliver lagt på den vare der produceres og ender som en udgift hos forbrugeren. 

Energien til det kunstige lys til planternes fotosyntese,  er det der er allerdyrest, hvis man sammenligner med økonomien i almindelige drivhuse, som så til gengæld fylder mere, da der kun er en "etage" med planter.

En basilikumplante fra etagedyrkning vil altså umiddelbart have kostet mere elektricitet end den samme plante fra et almindeligt drivhus i den periode, hvor almindeligt dagslys kan supplere det kunstige lys.

Lav dit eget jordløse

I filmen får du vejledning til, hvordan du kan lave din egen jordløse indendørs køkkenhave.

Hvad kan man sammenligne med? 

Drivhuse - gartnerier 

Der findes masser af gartnerier, hvor man dyrker grøntsager, salater og krydderurter, I store drivhuse, med kunstigt lys og ekstra varme I de kolde, lysfattige perioder.  

Vertikale gartnerier/farme gør det samme, bare i etager og derfor skal der bruges lys hele året, for at alle planter får lige meget lys. Her er det lettere at styre mængden af tilført vand til planterne. Man bruger typisk halvt så meget vand ved vertical farming, end almindelig drivhus gartnerier.*

Marker - frilandsgartnerier

I det åbne land, på markerne, er der større risiko for at skadedyr og ukrudt gør dyrkningen mere besværlig, og det er meget lettere at kontrollere uønskede dyr og planter, når man dyrker indenfor. På den måde er det også lettere at styre mængden af gødning, fjernelse af ukrudt og minimere mængden af eller helt undgå sprøjtegifte. Her er det også sværere at styre mængde af kunstvanding, hvis det er nødvendigt. Til gengæld er al regnvand gratis. 

Evigt grønt på Cruiseskibet

Hvis du er kok på et sted, hvor der er langt til den nærmeste grønthandler eller gartner og du gerne vil kunne lave mad med friske krydderurter og salater, så er det jo supersmart at have sin egen lokale computerstyrede etagekøkkenhave. Det er noget som store cruiseskibe blandt andet benytter sig af. De kan have flere tusinde passagerer ombord der skal bespises, og rejser ofte i områder, hvor forsyningen af friske råvarer kan være svær. Det er helt sikkert ikke en billig måde at producere på, men, hvis det kan opveje problemerne med overhovedet at skaffe friske råvarer, så er det blot et spørgsmål om det økonomisk kan løbe rundt.

*https://pure.au.dk/portal/files/215902288/_PRINTED_FINAL_PHD_AVGOUSTAKI.pdf