Mikroalger i din mad
Mikrolager i vores madvarer kan bidrage til både bæredygtighed og sundhed. Få alger har en kvalitet så de egner sig til at indgå i mad, der spises af mennesker, så hvordan håndterer vi det?
Encellede mikroalger
Mikroalger er encellede organismer og varierer i størrelsen fra 1 mikrometer og op til 0,5 millimeter. De minder grundlæggende en hel del om planter. Mikroalger har også en cellevæg og de lever både i vand og på land.
Mikroalger laver fotosyntese for at få energi ligesom planterne. De optager også kvælstof og fosfor, når de vokser, og kan derfor fungere som naturlige rensningsanlæg, der både reducerer mængden af CO2 i atmosfæren og mængden af kvælstof og fosfor i vandmiljøet.
Mikroalger til fødvareproduktion
Mikroalger indeholder essentielle omega-3 fedtsyrer, vitaminer, mineraler, proteiner og fibre og vil derfor kunne bruges som en god ingrediens i fremstilling af fødevarer. Det bliver ofte markedsført som superfoods.
Mikroalgernes beskyttende cellevæg gør at vi ikke kan udnytte disse stoffer før de er gjort tilgængelige. Det gør sig gældende for langt de fleste plantebaserede fødevarer. Det kræver effektive teknikker til at ødelægge cellevæggen og udtrække næringsstofferne. En anden faktor fødevareproduktionen skal finde en løsning på er, at mikroalger kan udskille giftige stoffer, hvis disse giftstoffer findes i for høje koncentrationer, kan mikroalgerne ikke bruges til fødevareproduktion.
I hvilke fødevareprodukter kan vi finde mikroalger?
Mikroalger har potentiale til at levere protein og fedtstoffer til fremstilling af madvarer, hvor der i dag benyttes fx animalsk protein og palmeolie. Mikroalgerne bruges i en del forskellige produkter, især veganske produkter, for at højne næringsværdien af protein og fedtstoffer i fødevaren. Mikroalgerne findes som algeolie til erstatning af fiskeolie, men også som algeolie i kosmetiske produkter. Mikroalger kan købes som pulver og være et tilskud til bagværk, som brød og kager, for at give et højere proteinindhold. Agar Agar er et andet produkt, som kan erstatte husblas til at lave vingummi eller desserter.
- Kunne man erstatte palmeolie i nutella og dermed stoppe fortsat rydning af regnskov for at gøre plads til plantager?
- Er der andre fødevarer, hvor det ville være en god ide at erstatte eller tilsætte mikroalger og få et et bedre næringsindhold?
Fordele og ulemper ved dyrkning af mikroalger til fødevareproduktion
| Fordele | Ulemper |
| Mindre pladskrav til dyrkning af mikroalger - det vil kræve 2% af Danmarks samlede dyrkningsareal at erstatte importen af soja. | Smagen og farven af mikroalgeproduktet - Klorofyl (som er det grønne farvestof) - mistænkes for at være skyld i den dårlige smag. Klorofylmolekylet absorberer lyset ved fotosyntese. Iltproduktionen i fotosyntesen er en trussel mod fødevarens holdbarhed, da smagen kan blive harsk. |
| Kan gro i tanke og lukkede systemer. | Det koster penge at drive sådan et system. |
| God ernæringssammensætning: proteiner, fedtsyrer, kulhydrater, vitaminer, mineraler og fibre. | Cellevæggens manglende tilgængelighed af protein, fedtsyrer, kulhydrater, vitaminer, mineraler og fibre. |
| Kan dyrkes uden lys ved at tilsætte sukker. | Dyrkning i mørke reducerer proteinindholdet i mikroalgerne med op til 50%. |
- Kan du finde på andre fordele og ulemper ved dyrkning af mikoralger?
- Hvordan kan man løse og optimere udfordringerne ved brug af genetik og teknologi?
Videre læsning
Undersøgelsen
Smag på mikroalger
Anskaf en pose chlorella pulver, som kan købes på nettet.
- Inddel eleverne i mindre grupper og lad dem brainstorme i 10 min. om følgende:
- Hvilke fødevarer kan man højne næringsindholdet af?
- Vil det have indflydelse på smagen?
- Eleverne skal vælge en ret, en fødevare eller et produkt, hvor det vil være muligt at erstatte eller tilsætte chlorella pulver for at højne næringsindholdet.
- Eleverne skal derefter fremstille deres “nye forbedrede produkt” og sammenligne med det originale produkt både smag og næringsindholdet.
Dyrkning af alger
Vælg algekultur
Du dyrker alger ved at starte med et lille antal alger – en såkaldt starterkultur eller algekultur – som over tid formerer sig til et større antal alger. Du kan f.eks. finde din algekultur ved at hente vand fra en sø, en dam, et akvarie eller fra havet.
Find alger
Tag ud til havet, fjorden eller en sø, eller find et akvarie der ikke har været renset i et stykke tid og saml alger fra vandet.
- Fyld en spand med vand fra havet eller søen. Hvis det er et akvarie, så skrab alger af glasset og tilfør det vand som du også henter fra akvariet. Så vokser algerne bedst.
- Hæld vandet gennem et kaffefilter eller et slidt viskestykke over i en anden spand for at fjerne eventuelle tangrester, vandlopper mm. Nogle af mikroalgerne er så små, at de vil passere gennem kaffefilteret/viskestykket.
- Sæt tragten i en flaske og hæld 500 ml af det filtrerede vand over i flasken. Du har nu lavet din egen algekultur baseret på de typer af alger, der naturligt findes på din lokalitet.
- Algerne skal have næring for at vokse og formere sig i flaskerne. Derfor skal der tilsættes lidt gødning til flasken. Stil flasken i vindueskarmen, så de får lys. Lad flasken stå til I kan begynde at se en farveændre i væsken.
- Når I skal kigge på algerne tages en prøve af algevandet op på et dækglas med pipette, så I kan kigge på dem i mikroskop.
- Beskriv formen og hvordan de ser ud.