Lærervejledning
Denne undersøgelse handler om den jord, som vores planter gror i, og den vil give viden om de forhold, som vi dyrker vores planter under. Eleverne skal ud at indsamle deres egen jordprøve i nærområdet og derefter undersøge jordprøvens indhold og type. Eleverne får viden om jordbundstyper, og de får kendskab til, hvad der har betydning for, hvor ”god” jorden er at dyrke planter i.
Undersøgelsen foregår over 2 gange:
- Indsamling af jordprøver varer 45 min. Der ligger en guide til, hvordan eleverne skal gøre det.
- Undersøgelse af elevernes indsamlede jordprøve varer 90 min. Der ligger en elevvejledning, der forklarer undersøgelsen.
Indsamlingen af jordprøven og den efterfølgende undersøgelse af jordbundstypen gør eleverne klar til at anvende forsøgskits og de dyrkningsundersøgelser, som vi har liggende her på hjemmesiden.
Undersøgelsen af elevernes indsamlede jordprøve består af 2 dele. Først skal de prøve at danne deres egne tanker og hypoteser om den jord, de har indsamlet. De skal bruge deres sanser og bl.a. føle og lugte til jordprøven. Herefter skal eleverne kigge på digitale kort udarbejdet af Naturstyrelsen på en hjemmeside, der hedder Miljøgis. Her findes jordbundskort, hvor Danmarks forskellige jordbundstyper er kortlagt. Så kan eleverne se de forskellige jordbundstyper i deres område og aflæse jordbundsnummeret præcis, hvor de har indsamlet jord.
Til sidst består elevvejledningen af en lille undersøgelse, hvor eleverne skal blande deres jord med vand i et glas. På den måde kan de sige mere om jordbundstypen og desuden få indsigt i, hvordan den reagerer, når der kommer vand i den. Jordens evne til at holde på vand og næringsstoffer er meget vigtigt ift. dens dyrkningspotentiale.
Ideer til videre undersøgelse
Hvis det er muligt, kan der købes “Jordtestsæt”, som kan måle jordens pH og indholdet af nitrat, fosfat og kalium. Det vil give et mål for den kemiske sammensætning af den jord, som eleverne har indsamlet, og hvilke stoffer den indeholder eller mangler. Det vil give mere præcise værdier for, om jorden kan forventes at være en god dyrkningsjord.
Jordtestsættet kan fx købes på skolebutik.dk. Der findes også jordbundstest, som “kun” måler pH-værdien, men er billigere.
Der kan laves videre undersøgelser af de geologiske forhold i området, hvorfra jordprøven er indsamlet. Her kan eleverne kigge på overfladetypen, om det er skov, park, mark osv. De kan kigge på arealanvendelsen, herunder hvad der ligger på jorden i dag, men også hvad jorden tidligere har været benyttet til. Der findes historiske kort tilgængeligt på internettet, som kan vise dette.
Den teoretiske baggrund for undersøgelsen
Følgende tekst beskriver kort de centrale begreber og den teori, som jordbundsundersøgelsen tager udgangspunkt i. Den ligger også i undersøgelsesvejledningen til eleverne, hvor de kan læse den efter, de har undersøgt deres jordbundstype via de digitale kort.
For at planter kan gro kræver det, at de har noget at gro i, hvilket hedder et “plantemedie”. Der findes flere forskellige plantemedier fx kokos, fibre eller rockwool, men det nok mest kendte er jord. Jord findes overalt på jorden, og det er oftest i det øverste lag af undergrunden, hvor det er let tilgængeligt for mennesker.
Den danske undergrund og alle dens jordlag er blevet dannet af gletsjere fra sidste istid, som har været afgørende for, at vi har så gode dyrkningsforhold i Danmark. Gletsjerne bestod af 2 km høje bevægende ismasser, som gled ind over landet. Det er disse gletsjere, der har gjort, at vi nogen steder i landet har meget lerholdige jorde, mens vi andre steder har sandholdige jorde. Det er bl.a. også derfor, vi har opdelt de forskellige jorde i jordbundstyper, så vi altid har et overblik over de jorde, vi skal dyrke vores afgrøder i.
Jordbundstyperne
De danske jorde er opdelt i 11 jordbundstyper (JB-nr.) fra nr. 1 til 11. Disse typer er groft sagt inddelt på baggrund af jordens indhold af ler, silt, sand og humus – jo lavere nr. jo mere sand indeholder jorden. JB 1 er ren sandjord, mens JB 9 er ren lerjord.
De mere sandede jordbundstyper findes oftest i Vestjylland, hvor smeltevand fra gletsjerne har aflejret en masse sand, mens de mere lerholdige jordbundstyper bl.a. findes i Østjylland, på Fyn og Sjælland, hvor der under gletsjerne er aflejret med masse ler.
Sandkorn er meget større end lerkorn. I en sandholdig jord er der derfor flere hulrum også kaldet porre, hvor vand kan løbe. Dette kaldes jordens porøsitet og betyder, at sandholdige jorde holder dårligere på vandet, og derfor skal vandes oftere.
Jordtypen og frugtbarhed
Lerholdige jorde anses ofte som ”bedre” jorde end sandholdige jorde. Dette skyldes flere ting, men handler grundlæggende om jordens frugtbarhed. En høj frugtbarhed giver et højere udbytte. Der er mange parametre, der har betydning for en jords frugtbarhed herunder pH-værdi, organisk materiale og mængden af plantetilgængelige næringsstoffer. Her er ler godt, fordi det kan holde meget bedre på disse næringsstoffer. Det holder også bedre på vand.