Undersøgelse af jordens egenskaber - hvad er en jordbundstype?

Som det første skal I indsamle en jordprøve. Det er den jord, I indsamler, som jeres planter skal vokse i. 

I skal selv ud at finde jord i jeres nærområde. Det kan fx være jord fra en have, park, skov, vejkant, mark osv. I bestemmer selv, hvorfra jorden skal komme. Det er vigtigt, at I noterer lokaliteten – gerne med GPS-koordinater.

Materialeliste: 

• Mobiltelefon eller kamera til at tage billeder.
• Blyant og papir til at skrive noter.
• Håndskovl eller lignende til at grave jorden op med. 
• 5L spand eller pose til at fylde jorden op i.
• Evt. en lineal. 

Fremgangsmåde

Når I har valgt et sted at tage jorden fra, skal I afgøre følgende:

1. Notér GPS-koordinaterne, dato og tid - dette kan let gøres vha. Google Maps. 
2. Tag et par billeder af lokaliteten (området), inden I begynder at grave jorden op, og notér, hvad området er præget - er det en skov, en mark osv. Hvis der vokser noget bestemt i stort omfang, tager I også billeder af dette. 
3. Fjern de øverste 2-4 cm jord, blade og andet organisk materiale, der ligger på jorden. Det gør man, fordi man vil mindske risikoen for at andre planter vokser i jorden og for at fjerne de fleste insekter og andre dyr samt dødt organsik materiale. Vi er her kun interesseret i selve jorden. Hvis I tager jorden fra en gammel nåleskov, skal I nok fjerne de øverste 5-8 cm i stedet.
4. Grav nu jorden op i en 10-15 cm dybde. I skal bruge ca 3-4 L jord pr. gruppe. Husk at tage billeder undervejs.
5. Når I har gravet jorden op, så fjernes evt. sten, planterester, grene osv. fra jorden. 
6. Se gerne, om I kan fylde hullet med lidt omkringliggende jord, så det ikke udgør en skade for dyr eller mennesker samt ikke efterlader et grimt syn i fx en have. 

Før I går i gang

• Hvad tror I en jorbundstype er? og hvorfor inddeler vi de danske jorde i disse? 
• Opstil mindst 2 hypoteser om jeres jord, hvor I gætter på, hvad den indeholder, og om den er god til at dyrke planter i. 

Del 1: Hvad indeholder jeres jord? 

I kan lære en masse at kende om jeres jordprøve ved simple undersøgelser. I skal nu undersøge jeres indsamlede jordprøve og overveje, hvad den består af. Det er vigtigt at kende jordprøvens type og indhold, da det har stor betydning for, hvordan I skal dyrke jeres planter senere. 

OBS: I må meget gerne tage billeder af undersøgelsen undervejs, så de kan indsættes i jeres samlede dyrkningsjournal.  

Brug sanserne 

Det er faktisk muligt at fortælle en masse om jeres jord ved at bruge jeres egne sanser. I skal nu undersøge jeres jord nærmere ved at kigge, føle og lugte til den. I skal i gruppen diskutere følgende: 

• Overvej hvilken farve sandholdig jord og en lerholdig jord har. 
• Hvordan føles ler ift. sand? Kan man føle et lerkorn? eller et sandkorn? 
• Hvilken jordtype, vil I forvente, er mest klæbrig og hænger bedst sammen, hvis I former en kugle mellem håndfladerne? 
• Hvad dufter jorden af? Overvej hvordan en lerholdig jord lugter ift. en sandholdig jord. Hvor lugter de forskelligt?

Synstesten

• Hvor på farveskalaen vil I placere jeres jord?

Føletesten 

Nedenstående tabel viser 4 overordnede jordbundstyper og deres kendetegn. 

• Efter at have følt og formet jeres jord, hvor vil I så placere den i tabellen? 

Lugtesansen

Lerholdige jorde vil ofte lugte mere end sandholdige jorde, fordi de kan indeholde mere organisk materiale. 

For de kommende geologer: Smag på jorden

Det er helt valgfrit, om I vil smage på jorden, da det måske lyder en smule grænseoverskridende. Men det er faktisk noget, som geografer og geologer kan finde på at gøre, når de er på feltarbejde for at lære, hvilken slags jord de har med at gøre. Lerede jorde vil smage mere ”organisk”, mens sandede jorde ikke rigtig smager af så meget. Derudover er tungen faktisk det bedste redskab til at føle kornstørrelsen på partiklerne i jorden.  

Del 2: Kortlægning af jordtypen

I skal nu kigge på digitale kort. I skal bruge en computer med internet. 

Kortene er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i Miljø- og Fødevareministeriet, og de kan give et overblik over den danske undergrund og de danske jorde.  

Jordens type varierer over hele Danmark, hvor isen fra den sidste istid har efterladt et jordlag bestående af gammelt stenmateriale, som under isen er blevet knust til bl.a. ler og sand.  

Fremgangsmåde 

Åbn en internetbrowser. Gå ind på: https://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=jordbrugsanalyse. 

Hjemmesiden, som I kommer ind på, ser sådan ud: 

Find det område, som I har taget jordprøven fra. I kan zoome ind på kortet, eller I kan søge på en adresse oppe i højre hjørne. I kan også markere stedet, hvor jordprøven er taget fra ved at klikke på ”Værktøjer” øverst og derefter på ”Tegn skitse”. Vælg den første mulighed ”Tegn et punkt”, og markér stedet for jeres jordprøve.  

I venstre side ses forskellige data-lag, som I kan få frem på kortet. 

Klik på ”Jordbundskort”, og tænd for laget. På kortet vil der være forskellige farver. Kig på signaturforklaringen til højre.  

Diskuter i gruppen: 

• Hvilke forskellige jorbundstyper er der, og hvordan er de navngivet? 
• Hvad betyder de forskellige? Hvorfor tror I, at jordbundstyperne er rangeret, som de er? 
• Hvilke typer er der ifølge kortet ved jeres jordprøve? Skriv typen ned med både navn og nummer. 
• Sammenlign jordbundstypen med jeres observationer om jordprøven, som I lavede før. Synes I, jeres jordprøve passer på den type, som I fandt fra kortet? Hvorfor/hvorfor ikke?

For at planter kan gro, kræver det, at de har noget at gro i, hvilket hedder et “plantemedie”. Der findes flere forskellige plantemedier fx kokos, fibre eller rockwool, men det nok mest kendte er jord. Jord findes overalt på Jorden og oftest i det øverste lag af undergrunden, hvor det er let tilgængeligt for mennesker.  

Den danske undergrund og alle dens jordlag er blevet dannet af gletsjere fra sidste istid, som har været afgørende for, at vi har så gode dyrkningsforhold i Danmark. Gletsjerne bestod af 2 km høje bevægende ismasser, som gled ind over landet. Det er disse gletsjere, der har gjort, at vi nogen steder i landet har meget lerholdige jorde, mens vi andre steder har sandholdige jorde. Det er bl.a. også derfor, vi har opdelt de forskellige jorde i jordbundstyper, så vi altid har et overblik over de jorde, vi skal dyrke vores afgrøder i.  

Jordbundstyperne

De danske jorde er opdelt i 11 jordbundstyper (JB-nr.) fra nr. 1 til 11. Disse typer er groft sagt inddelt på baggrund af jordens indhold af ler, silt, sand og humus – jo lavere nr. jo mere sand indeholder jorden. JB 1 er ren sandjord, mens JB 9 er ren lerjord.  

De mere sandede jordbundstyper findes oftest i Vestjylland, hvor smeltevand fra gletsjerne har aflejret en masse sand, mens de mere lerholdige jordbundstyper bl.a. findes i Østjylland, på Fyn og Sjælland, hvor der under gletsjerne er aflejret en masse ler.  

Sandkorn er meget større end lerkorn. I en sandholdig jord er der derfor flere hulrum også kaldet porrer, hvor vand kan løbe. Dette kaldes jordens porøsitet og betyder, at sandholdige jorde holder dårligere på vandet, og derfor skal vandes oftere. 

Jordtypen og frugtbarhed

Lerholdige jorde anses ofte som ”bedre” jorde end sandholdige jorde. Dette skyldes flere ting, men det handler grundlæggende om jordens frugtbarhed. En høj frugtbarhed giver et højere udbytte. Der er mange parametre, der har betydning for en jords frugtbarhed, herunder pH-værdi, organisk materiale og mængden af plantetilgængelige næringsstoffer. Her er ler godt, fordi det kan holde meget bedre på disse næringsstoffer. De holder også bedre på vandet, end sandholdige jorde kan. Sagt på en anden måde, så har planterne meget mere af det mad og drikke, som de skal bruge til at vokse.  

I den følgende undersøgelse Jord og vand, kan I arbejde videre med jeres jord og dens evne til at holde på vandet. Dette er afgørende for, hvor meget og hvor ofte I skal vande jeres planter, når I skal til at dyrke dem efterfølgende. 

Jord og vand

I naturen er jorden ofte våd og fyldt med vand. Men lerholdige og sandholdige jorde reagerer ikke ens, når de blandes med vand. Nogle jorde er gode til at holde på vandet, mens andre er mindre gode. Jordens vandindhold er vigtigt, da mange planter har brug for tilgængeligt vand i rodzonen for at kunne gro.  

• Hvordan tror I en lerholdig jord reagerer, når den blandes med vand i et glas? Hvad med en sandholdig jord?
• Diskuter med udgandspunkt i jeres egen jordprøve, hvordan I tror, den vil reagere ved opblanding med vand? 

Vand i glas

Fyld jord fra jeres egen jordprøve i et glas, så det dækker en fjerdedel af glasset. Fyld herefter op med vand, og rør rundt med en fx en ske. Lad blandingen stå 7-8 minutter. Tjek blandingen og notér, om den er sandholdig eller lerholdig: 

• Sandholdig jord: Jorden synker hurtigt til bunds i glasset, og vandet oven over bliver klart.
• Lerholdig jord: Kun den groveste og tungeste del af jorden synker til bunds i glasset. Vandet er fortsat uklart og grumset og jordfarvet.
• Humusrig jord: Den groveste og tungeste del af jorden synker til bunds, men med et tydeligt sort lag øverst i den bundfaldet jord. Vandet beholder noget af jordfarven, men er dog gennemsigtigt.   

Den gode jord

På baggrund af jeres undersøgelse tror I så, at jeres jord er frugtbar? Er den god til at holde på vand og næringsstoffer? Med den viden I nu har om jeres jords type og indhold af sand og ler, kan I sige noget om jeres jords frugtbarhed. Det er netop dens evne til at holde på vand og næring, som I skal være opmærksomme på, når I skal dyrke den.